Nyheder

Mar 13, 2014

Gallamiddag på Nordstjernen


I går onsdag den 12. marts var der inviteret til gallamiddag på Nordstjernen.



Forstander Bente Bay fortæller:

Det var en dag, vi længe har set frem til, både beboere og personale. Der har været megen snak om, hvilket fint tøj, vi skulle have fundet frem, og hvilken 3 retters menu, køkkenet ville overraske os med.

Det blev en skøn dag, vi alle vil mindes længe. Alle beboere deltog med ledsagelse af et personalemedlem, og der blev budt velkommen med et glas champagne, inden vi kunne indtage vores pladser ved det flot dækkede bord.

Og så blev spændingen med hensyn til menuen udløst. Der blev serveret fiskelagkage med frisk pesto og salat. Herefter svinekam stegt som vildt med waldorfsalat, tyttebær og garniture. Desserten var hjemmebagt mandelkage med kugleis, hindbærpure, blåbær, abrikos og melonkugler.

Dagen blev rundet af med kaffe, hjemmebagte småkager og Anton Berg chokolade.

Link: Se flere billeder her!


Kategori: Nordstjernen
Skrevet af: HPJO